tidligere Koncerter
Koncertturné/Kulturnat i Lund i Sverige
Koncert i efterårets farver. Værker af bl.a. Nils Lindberg, John Høybye, Johs. Brahms og Dmítrij Sjostakóvitj.
Tritonus. Dir.: Lise Christensen Bjerno.
Se/hent plakat.
Denne koncert blev en lys og let forårskoncert, hvor man kunne høre både kendte toner - bl.a Bo Grønbech, Sven S. Schultz m.fl. - og opførelser af nye kompositioner af korets dirigent, Lise Christensen Bjerno, korets grundlægger, John Høybye samt den elektroniske musiks pioner Else Marie Pade, som var tilstede under opførelsen.
Download Plakat.
__________________________
Messe i forskellige indpakninger.
Forårets koncerter bød på Jette Mogensens spændende messe i 5 satser for kor, solister og claviorgel, som vi uropførte i 2009.
Temaerne for koncerterne var kyndelmisse, forår og spæde sommerfornemmelser!
Ved koncerterne kunne høres både kendte toner og uropførelser af helt nye kompositioner af korets dirigent, Lise Christensen Bjerno samt korets grundlægger, John Høybye foruden tastespilleren Jette Mogensen.
I februar medvirkede harpenisten Signe Arenkiel og oboisten Asger Lynge Petersen ved koncerten, som blev optaget af DR Musik og udsendt på DR P2 den 9. februar.
I marts sluttede trommeslageren Jeppe Gram og den elektroniske musiks pioner Else Marie Pade sig til rækken af komponister.Julekoncerter 2009
Program for julekoncerter:
John Høybyes "Gabriel og Maria" i ny revideret udgave.
John Høybye fortæller: "I 1985 udkom Gabriel og Maria, 7 sange til jul for kor og rytmegruppe. Det var nyt på den tid at skrive kormusik – oven i købet til kirkelige tekster – der skulle akkompagneres af jazz/rock-musikere og hvor korsangerne skulle udfolde sig i stilarter som bossa, samba og jazzvals. Men sangene blev hurtigt populære, og allerede i de første år efter udgivelsen blev de en fast del af mange kors julerepertoire". Tæt på 25 års jubilæet foreligger værket nu i en udvidet form. Selve sangene er der ikke lavet om på – men storformen er ændret, så værket nu fremstår som et lille juleoratorium med recitationer og orgel-mellemspil. En enkel ny sats er kommet til: Lovsangen "Stjerner og vinde og skyer" og de instrumentale mellemspil er udbygget.
Jens Brückner/Morten Kliim Due (recit), Jørgen Kaufmann (p), Mads Haaber (ss/fl), Jeppe Gram (dr/perc), Nils "Bosse" Davidsen (b), Jette Mogensen (org).
Benjamin Brittens "A Ceremony of Carols"
Britten (1913-76) emigrerede til USA i 1939 men vendte tilbage til England i 1942. På rejsen tilbage, kom Britten i besiddelse af The English Galaxy of Shorter Poems – en bog med middelalderlige digte. Teksterne fængslede ham så meget, at han undervejs på skibet komponerede en suite af sange over julens tema, som blev den første
version af »Ceremony of Carols« for lige stemmer og harpe. Den endelige version blev uropført i 1943 af Morriston Boys' Choir med Britten som dirigent. Værket er senere blevet arrangeret for blandet kor.
Harpe: Signe Arenkiel
