Syng med os

Vi er på udkig efter gode herrestemmer til koret!

 

Har du mod på:
 

  • Et usædvanligt og bredtfavnende kor af høj kvalitet

  • Spændende projekter og flotte koncerter

  • En ambitiøs og dygtig korleder

  • En levende korkultur, der afspejler sangernes mangeartede evner

  • Søde og festlige korvenner

  • At starte på en rejse som godt kan tage mange år…

I øjeblikket har vi en venteliste for kvindestemmer, som du kan blive skrevet op til. Skriv til formanden eller dirigent Jakob Høgsbro (se nedenfor).

Vi øver hver tirsdag kl. 19–22 i Brønshøj Kirkes menighedshus, Brønshøj Kirkevej 4D, 2700 København. Vi er en aftenskole under Københavns Kommune. Deltagerbetaling udgør 1700 kr. årligt.

Vejledende stemmeprøve

Er du mand, og har du fået lyst til at synge med i Tritonus, skal du kontakte formanden eller dirigenten og fortælle lidt om dig selv samt aftale tid til en vejledende stemmeprøve. Stemmeprøven ligger som regel i forlængelse af den ugentlige korprøve. 

De fleste vælger at synge med ved korprøven forinden, så du kan lære os lidt at kende først. Vi lægger vægt på den enkelte sangers stemmemateriale, evne og hurtighed til at tilegne sig musikken – både via ‘øre’ og nodekendskab.

Inden stemmeprøven vil du få tilsendt en kort beskrivelse af forløbet, og hvad du skal forberede.

Kontakt dirigent Jakob Høgsbro eller formand Bodil Wiberg Larsson.

© 2019 Tritonus